Har du stort engagement, organisationsforståelse og gå-på-mod?

Kan du planlægge og gennemføre forandringsprojekter? Trives du med at skulle navigere i en organisation med både frivillige og ansatte? Så er denne stilling måske noget for dig.

Vi søger en engageret og driftig udviklingskonsulent med generalistkompetencer til at varetage både udviklings- og driftsopgaver hos Bloddonorerne i Danmark.

De primære opgavetyper:

  • Udviklingsprojekter
  • Analyseopgaver
  • Støtte og rådgivning til de mange frivillige i organisationen

Eksempler på opgaver:

  • Donorundersøgelser
  • Implementering af persondataforordningens regler
  • Indførelse af webbaseret forum for frivillige
  • Projektstyring på udvikling af donor-app
  • Hjælp og vejledning til organisationens mange frivillige om vedtægter, økonomi og organisering

Din profil:

  • God til at formulere dig i skrift og tale
  • Organisationsforståelse
  • Projektforståelse
  • Analytisk sans
  • Erfaring med og lyst til at arbejde med frivillige
  • Videregående uddannelse

Som person er du:

  • Engageret
  • Fleksibel
  • Selvkørende
  • Humoristisk
  • Teamplayer
  • Tilpas på en scene – også i større forsamlinger

Bloddonorerne i Danmark står at rekruttere nye bloddonorer, sikre fastholdelse og anerkendelse af allerede eksisterende donorer og at varetage donorernes interesser. Opgaverne løses af frivillige i 56 lokale korpsbestyrelser og 5 regionsbestyrelser samt ansatte på landskontoret.

Vi står over for en række tendenser i vores omverden, som vil betyde ændringer for vores organisation. Behovet for fuldblod i patientbehandlingen er faldende, men samtidig er behovet for blodplasma og medicin fremstillet heraf stigende. Samtidig står sygehusene med nogle økonomiske sparekrav, der kan medføre en øget centralisering af tappestederne. Rekruttering af nye donorer sker i stigende omfang via sociale medier, hvor donorerne selv rekrutterer blandt familie, venner og bekendte. Dermed er opgaverne i de lokale korps under forandring, hvor der bliver brug for større fokus på at anerkende donorer og tappepersonale. Det er nogle af de udfordringer, du skal arbejde med.

Arbejdssted:
Høje Taastrup.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn efter kvalifikationer. Jobbet er en 37 timers stilling.  Aften og weekendarbejde vil forekomme. Tiltrædelse snarest.

Vil du være med til at redde liv?
Så send din ansøgning og dit CV via Jobindex senest den 10. april 2018 kl. 12.

Samtaler forventes gennemført tirsdag den 24. og torsdag den 26. april 2018.

Har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte generalsekretær Flemming Bøgh-Sørensen på tlf. 31 53 09 63 eller marketingmedarbejder Malou Rode på tlf. 36 35 96 72.

 

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone