En dødelig sygdom

I går fortalte vi første del af historien om Amanda, der pludselig oplever, hvordan hendes ben bliver tungere og tungere, og hun får svært ved at gå op ad trapper. Lægen tror først, at det er stress, men det viser sig at være meget værre end det.

Sendt til Glostrup Hospital
Amandas læge ringer til Glostrup Hospital og fortæller, hvordan Amanda mangler reflekser i sine ben og til dels også sine arme. Det kan være tegn på Guillain-Barré syndrom. Sådan lyder beskeden fra Glostrup Hospital, og Amanda skal straks komme derud.

Hun får at vide, at hun nok vil blive indlagt, så Amanda tager hjem for at pakke en taske, og derefter kommer hendes far og mor og kører hende til Glostrup Hospital.

– Da jeg kommer ind på Glostrup Hospital, bliver jeg taget imod af en rigtig sød læge, der går i gang med at lave nogle forskellige prøver på mig. Jeg skal også have taget en rygmarvsvæskeprøve. Det er, hvor de stikker en ordentlig kanyle ind i rygraden, så der bliver jeg rigtig nervøs, fortæller Amanda og fortsætter:

– Da jeg sidder og venter på at skulle have taget rygmarvsvæskeprøve, sidder min mor og far ovre i hjørnet af lokalet på to stole, som er blevet hentet ind til dem. Pludselig ser jeg, at min far får meget tårevædede øjne, og det er ellers ikke noget, han gør ofte. Han har senere fortalt mig, at det var, fordi han havde googlet Guillain-Barré syndrom og læst, at 5-10 % dør af sygdommen, og det gjorde ham rigtig ked af det. Det var virkelig hårdt at se mine forældre være så bekymrede, som de var.

Videre til Rigshospitalet
På Glostrup Hospital tager de 5 glas væske fra Amandas rygmarv, som de tjekker for indholdet af æggehvidestoffer (protein). Niveauet af æggehvidestoffer er meget højt, og det gør sandsynligheden for Guillan-Barré syndrom meget stor.

Der bliver straks ringet til specialafdelingen på Rigshospitalet, som sender en ambulance ud for at hente Amanda.

– På det tidspunkt er klokken blevet et om natten. På Rigshospitalet tester de mig igen, og næste morgen kommer der en læge og tjekker mig. Han skal se, om jeg kan sætte og rejse mig selv, om jeg kan gå lige, og om jeg kan stå på tæer. Ingen af delene kan jeg. De tager også en masse blodprøver, fortæller Amanda og fortsætter:

– Da jeg er blevet tjekket, siger lægen, at de vil sætte mig i gang med immunglobulin-behandling med det samme. Jeg er jo begyndt at få følelsesforstyrrelser i mine arme, og de sidder tættere på lungerne, og hvis lammelserne spreder sig til lungerne, kan man ikke trække vejret, og så skal man i respirator. Derfor vil de have mig hurtigt i gang med behandling, så de kan standse det.

Guillain-Barré syndrom behandles med immunglobuliner (antistoffer), som bliver fremstillet af plasma fra bloddonorer. Immunglobulinerne påvirker immunsystemet, så antistofferne mod kroppen mindskes.

Læs 3. og sidste del af Amandas historie her.

Amanda Emily 3